Beskrivelse
Har du i tråd med tiden lyst til selv at være kreativ, får du her mønstre på 10 skønne babytæpper. Sværhedsgraden ligger i den lette ende af skalaen, så alle med basiskundskab i håndtering af en symaskine kan være med. Tæpperne er ca. 100 x 120 cm store og er alle relativt overskuelige projekter, både økonomisk og tidsmæssigt. Du får udførlig vejledning, og som yderligere inspiration er bogens tæpper syet op i forskellige farvevariationer.
Dette er Helene Gravenhorsts anden bog om hendes store passion for moderne patchwork. Netop et babytæppe til hendes første barn var startskuddet til en nu mere end 20 år lang og særdeles produktiv kærlighedsaffære inden ofr patchwork. Håbet med denne bog er, at flere, især unge, får øjnene op for det skønne håndarbejde.