Beskrivelse
PFAFF Ambition 610
Hvis du er på udkig efter PFAFFs billigste symaskine med indbygget overtransportør, så er PFAFF Ambition 610 maskinen for dig. Overtransportøren hjælper til med at føre stoffet jævnt igennem maskinen, så lagene ikke skrider fra hinanden eller ud til siderne.
Desuden har Ambition 610 110 sømme, som du kan vælge imellem, og de kan være helt op til 7 mm i bredden. Du kan spejlvende sømmene fra side til side, så du kan vende dem korrekt i forhold til det du syr.
Symaskinen har en knap til at styre, om du vil have nålen op eller ned. Desuden har den øjeblikkelig hæftning, dobbeltnålprogram og sikker stingbredde.
Pfaff ambition 610 har en virkelig lækker funktion, som er, at du kan sy uden at bruge fodpedalen. I stedet starter og stopper du syningen via en knap. Det gør det virkelig nemt at sy lange sømme, knaphuller og at lave frihåndssyning.
Smarte funktioner med Ambition 610
Og når du skal sy knaphuller, så skal du kun indstille længden på knaphulstrykfoden, sætte den på og så trykke på startknappen for at sætte knaphulssyningen i gang. Så kan du sy lige så mange knaphuller du vil i præcis den samme længde.
Du kan justere syhastigheden, så arbejdet ikke løber fra dig. Desuden kan du justere trykfodstrykket til når du skal arbejde i forskellige tykkelser materialer.
Pfaff ambition er en symaskine med LED lys, så du har et godt lys til når du syr, desuden har den indbygget nåletråder, og spolen lægger du direkte ned i spolehuset. På den måde er PFAFF Ambition 610 en nem maskine at arbejde med, og det er en maskine, som vil give dig mange times glæde ved sybordet.
Du kan læse mere om denne symaskine på producentens hjemmeside.
Hvis du vil have en symaskine med endnu flere muligheder, så kunne PFAFF Ambition 620 eller PFAFF Ambition 630 måske være interessant for dig.