Undervisning i Patchwork for både begyndere og øvede

Undervisning i Patchwork for både begyndere og øvede

Patchworkkursus v/Jette Landorf

Er du interesset i at være en del af Nørrebro's nye Syklub?

Begivenhed

Overskrift:
Overlock-klub
Dato:
22.02.2019 14:00 - 17:00
Sted:

Beskrivelse

Vi skal øve os i, at lægge usynligt op på overlockeren.
 
Det kan kun gøres, hvis man har noget tykt stof, for systemet er præcis som på en almindelig symaskine – at nålen kun lige akkurat skal ramme de yderste tråde og ikke gå igennem hele stoffet. Ellers bliver tråden ikke usynlig.
 
Det er svært at styre på overlockeren, men der er selvfølgelig en fordel i at bruge den alligevel. Nemlig at man får lagt sit arbejde op samtidig med, at man stopper kanten i at trævle.  
 
Til klubdagen: 

Til klubdagen kan I enten tage forskelligt prøvestof med og øve jer på det. Desuden at prøve forskellige sømme af.  
 
Eller I kan sy en hel nederdel eller cardigan. Her skal I også lige tage prøvestof med, så I øver lidt inden I kaster jer ud i at lægge op, for jeg synes, at det kræver lidt øvelse.
 
Jeg giver ideer til mønstre og stof længere nede.
 
Teknik ved usynlig oplægning.
 
Trykfod:

Man kan bruge sin standard-trykfod og så bare øve sig i, hvor stoffet skal ligge, for at få den ønsket effekt, når man syr.  
 
Eller man kan bruge en trykfod specifikt egnet til usynlig oplægning. Den følger med Bernina 1150, men skal tilkøbes til Juki’erne. Så Juki-ejerne kan starte med at gøre det på øjemål. Der er små guides på den almindelige trykfod, som man kan følge, og så skal man bare holde tungen lige i munden og stoffet lige i maskinen (ikke at forveksle). Hvis man gerne vil købe en blindstingstrykfod, så koster den normalt kr. 495,- men vi kan få 10% rabat, når det er til en klubdag. Skriv en mail til mig på majbrit@symaskiner-lj.dk, hvis du vil bestille en, så den er klar til klubdagen.
 
Søm:

Man kan både bruge den almindelige 4-trådet overlock eller en 3-trådet overlock med nålen i venstre side.
 
Måske skal man løsne trådspændingen på nålen og en af griberne – der må man prøve sig frem.
 
Ekstra stof:

Man skal beregne cirka 1 cm ekstra stof i længden ud over bredden på ombukket. Så folder man sit ombuk med den ekstra centimeter, som det skal være - vrang mod vang.  
 
 
Herefter bukker man hele folden opad så den ligger ret mod ret mod nederdelen med den 1'e cm stikkende ud over kanten. Det hele lægges i maskinen, så det yderste af den ekstra centimeter bliver skåret af af kniven, mens folden ligger under trykfoden med ombukket nederst.
 
Man skal så have venstre nål til at ramme i kanten af ombukket.
 
Det er svært at ramme præcist i kanten. Hvis nålen kommer for langt til venstre, så kan tråden ses på ret-siden af stoffet. Kommer nålen for langt mod højre, så får man ikke fat i stoffet.
 
 
Ide til simpel nederdel:
 
Hvis man laver en simpel nederdel, som bare er rørformet, så skal man bruge i længden:
 
Længden + oplægningens bredde (fx 3 cm) + 1 cm til afklip og søm + ombuk til elastikløbegang (fx 4 cm) + 1 cm til afklip og søm.
 
Bredden skal være, så man kan få den over hofterne og har lidt bevægelsesfrihed.  
 
Elastikken skal selvfølgelig også være, så man kan få den over hofterne.  
 
Fremgangsmåde:
 
Mål hofter og tajle og klip stof og elastik efter det (jeg har ingen gode råd til, hvor meget man skal beregne til bevægelsesfrihed, måske andre har det?).
 
Sy elastikken til en ring. Sy nederdelen til et rør. Læg den op i bunden. Fold ombukket i tajlen om elastikken. Sy talje-ombukket som oplægningen med en usynlig oplægning. Man skal nok lige rykke elastikken lidt rundt, når man syr eller hive i den.
 
Egnet stof:

Du skal bruge stof, som ikke er for tyndt. Fx boucle, som er stof med uens tykkelser tråd.
 
Her er et eksempel fra Stof og Stil: https://www.stofogstil.dk/metervarer/boucle/strik-boucle-navy-stribet-m-guld-lurex
 
 
Mønstre

Her er et par forslag til mønstre:
 
Nederdel:
 
Stof og Stil model 21031 https://www.stofogstil.dk/moenstre/dame/nederdele/nederdel-str-34-13
 
Onion: Model 9010.
 
Cardigan eller turtleneck-trøje
 
Stof og Stil model 25013

https://www.stofogstil.dk/moenstre/dame/bluser-and-toppe/cardigan-og-turtleneck-str-s
 
 
 
 
 
Mvh
 
Majbrit

FREMHÆVEDE AKTIVITETER

I Helsinge er der altid spændende aktiviteter, sykurser og syklubber. Læs mere om de forskellige muligheder du har for at lære din symaskine bedre at kende, eller at lære nye tips og tricks.

Overlock SyklubOverlock Syklub

Bliv klogere på din egen Overlocker. Vi lær hinanden tips og tricks, og mestre til at bruge en Overlocker.

BERNINA 700' SyklubBERNINA 700' Syklub

En BERNINA 710-790 er en stor avanceret symaskine, det kræver en del timer før man kan alt på symaskinen. Her lær du at blive bedre til at bruge din BERNINA 700'

PFAFF Creative Vision / Sensation SyklubPFAFF Creative Vision / Sensation Syklub

Denne Syklub er for garvede syere der har sin egen PFAFF brodderisymaskine. Vi hjælper hinanden med spørgsmål og fremviser vores flotte kreationer.

TOP